31 aug 2015 - Erhverv, IT -

Få styr på virksomhedens online omdømme med Safe On Net

safeonnetHar du styr på jeres virksomheds online omdømme? Safe On Net har løsningen til dig

Går vi længere tilbage i tiden, så var et omdømme ikke nær så vigtigt for virksomheder på online plan, men i takt med udbredelsen af internettet, så har et godt omdømme på internettet fået større relevans for enhver virksomhed. Udvekslingen af informationer via internettet vokser kraftigt dag for dag, hvilket samtidig gør det sværere og sværere at håndtere sit omdømme online. Vi befinder os netop i en tid, hvor stort set al kommunikation foregår online, og derfor kan det være svært at holde styr på, hvem der skriver hvad, og hvorvidt det er negative historier, der pludselig synes at dominere i søgeresultaterne om ens virksomhed.

Der er flere og flere virksomheder, der bliver udsat for negative anmeldelser og dårlig omtale, hvilket skader deres image og brandværdi. Mange virksomheder er ikke gearet til at kunne komme udenom en eventuel shitstorm, hvilket på sigt kan give betydelige konsekvenser for virksomhederne. Dette har det nyopstartet, verdensledende Safe On Net nu fundet en løsning på.

Safe On Net kan nu hjælpe med at booste din virksomheds online omdømme

Safe On Net slog dørene op i starten af februar 2015. Bag Safe On Net står William Atak, der samtidig er CEO for virksomheden ATAK A/S. ATAK A/S har siden 1997 beskæftiget sig med online marketing, og topper i dag på listen blandt Danmarks førende eksperter inden for Online Reputation Management. Flere virksomheder giver udtryk for, at de har behov for hjælp til opretholdelse af deres brand og omdømme på nettet. ATAK starter derfor bureauet Safe On Net op med store forventninger til, at det vil dække behovet på markedet.

Med Safe On Net bliver det for første gang muligt at forsikre sin virksomhed gennem en abonnements-aftale – og med en fast lav pris være sikret, at der sidder eksperter, der kontinuerligt overvåger og arbejde på et godt omdømme af virksomheden online. William Atak er overbevist om ideen bag Safe On Net, dels fordi konceptet er tidssvarende, og dels fordi, at det i dag i høj grad handler om at bevare et godt image over for kunderne, hvis ikke man vil miste dem til konkurrenten.

I den forbindelse viser en nyere undersøgelse omkring danskernes online adfærd i forhold til køb, som Safe On Net har udformet og udført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, at 70% af danskerne vil fravælge at handle hos en virksomhed, hvis denne har dårlig omtale online. Desuden viser det sig også, at 82% af danskerne, i større eller mindre omfang, har en tendens til at søge efter omtale af en virksomhed, inden de foretager deres køb. Tal der giver en ret god indikation af, hvorfor der rent faktisk er et stigende behov for et bureau som Safe On Net.

Safe On Net indtræder det svenske marked

Inden etableringen af Safe On Net A/S er der allerede blevet lagt store planer for, hvordan det nye Safe On Net skulle udformes, og blive til noget endnu større. Allerede en måned efter opstart i Danmark vælger Safe On Net at etablere sig i Sverige. Der er gode grunde til at sætte kursen mod det svenske marked for Safe On Net – herunder størrelsen på det svenske marked, som er langt større en det danske. Den internationale iværksætter Jacob Lauervigen ser dertil gode vækstmuligheder i Sverige, og grundet hans brede netværk og internationale ekspertise, er hans rolle vigtig i forhold til at fremme væksten på det svenske marked. Det forventes, at Safe On Net’s svenske afdelings vækstrate vil overgå den danske, hvilket giver rum til yderligere ekspansion i fremtiden. For Safe on Net skaber det gode udsigter for at fremme internationaliseringen på sigt, hvor en europæisk ekspansion i lande som Tyskland, Frankrig og England er at forvente.

Pernille Fabricius tiltræder som ny formandspost hos Safe On Net

Pernille Fabricius er kvinden, der uden tvivl har klatret til tops på karrierestigen. Hun har gennem sin karriere skiftet mellem adskillige topposter, og har været med til at bidrage med positive resultater for mange store virksomheder – både på nationalt og internationalt plan. Som det nyeste har hun indgået et samarbejde med Safe On Net med det formål at accelerere den internationale ekspansion for virksomheden. Da hun har tilegnet sig stor international forståelse og erfaring, så er der ingen tvivl om, at hun kan løfte opgaven. Med det samarbejde der er indgået imellem Safe On Net og Pernille Fabricius, er det planen, at Safe On Net om 10 år skal udvikle sig til en verdensomspændende virksomhed.

Læs mere om Safe On Net her.